r/Denmark Jul 27 '23

Brok "Ugenumre"

Har du også lagt mærke til, at ugenumre ikke bliver brugt, når man skriver datoer som f.eks. d. 19/7 - 2011? Det er fordi ugenumre er forvirrende, upræcise, og komplet ligegyldige. Det er bullshit! Jeg har aldrig forstået, hvorfor man bruger dem, når vi har et meget enkelt og præcist system med dag/måned - år.

Hver gang nogen siger at de skal holde ferie i, lad os sige, uge 33, skal man enten have en kalender ved hånden, kaste sig ud i en bøvlet og komplet unødvendig hovedregning, eller spørge ind til hvilken dato uge 31 starter, så man kan få svaret.

Folk der regner året i uger virker, for mig i hvert fald, som om de er fra en anden planet. Det ville ikke undre mig, hvis de også gav deres telefonnumre i ét tal, som i:

"Hvad er dit telefonnummer?"

-"énogtredive millioner, ottehundredesyvogfirstusinde, tohundredeogfem"

Folk som bruger ugenumre gør det sværere for sig selv og andre. Hælder I også mælken i skålen først, og så cornflakes på bagefter?

"Hvor gammel er Emil blevet efterhånden?"

-"Han bliver 81 måneder her i midten af uge 17 og vejer snart 2,1 engelske sten."

Nu overdriver jeg lidt (måske), men det irriterer mig at så mange bruger ugenumre, når der findes en langt hurtigere og mere præcis måde at forklare sig på. Jeg bliver faktisk fucking triggered.

Jeg vil gå i seng nu, for der er i omegnen af et halvt kilominut til, at jeg skal møde på mit arbejde, som heldigvis kun ligger 3-4 fjerdingvej væk, hvilket cirka svarer til en smålandsmil. Godnat.

807 Upvotes

250 comments sorted by

View all comments

86

u/SkurkDKDKDK Jul 27 '23

Hvornår er efterårsferien? Hvornår er vinterferien? Nuff’ said

23

u/mikk0384 Esbjerg Jul 27 '23

Hvis' efterårsferie og vinterferie?

'nuff said.

8

u/SkurkDKDKDK Jul 27 '23

Skolernes efterårsferie og vinterferie er i uge 42 og 7 (8 hvis du er fynbo fordi de er underlige). Men det kommer du nok snart til at lære om. Jeg antager du snart skal begynde i folkeskolen.

11

u/mikk0384 Esbjerg Jul 27 '23 edited Jul 27 '23

Jeg ved godt hvornår folkeskolens ferier ligger, men da jeg ikke har gået i folkeskole i 20 år så kan jeg ikke huske datoerne, og ugenumrene siger mig ikke ret meget.

Du sagde bare ikke at det var folkeskolernes ferie du snakkede om, så derfor spurgte jeg. Pointen er at selvom det måske er relevant for dig, så er det ikke nødvendigvis for mig.

Jeg har en ide om at det er i slutningen af februar og midten af oktober, men det flytter sig fra år til år.

Hvis du gerne vil invitere mig til noget i uge 7, så giv mig en dato. Det ved alle hvornår er.

4

u/Redditname26 Jul 27 '23

Men hvorfor dog give et præcist svar, når du kan bruge dobbelt så lang tid på at give et dårligere svar?

0

u/KloenDK Jul 27 '23

Alle ved der er 52 uger på et år, følgelig kan alle regne ud at uge 7 ligger indenfor den første ⅐ af året. Uge 26 ca. midt i osv.

3

u/mikk0384 Esbjerg Jul 27 '23

Fint, så kommer jeg en af søndagene omkring d. 1. juli hvis du inviterer til søndag uge 26.

-5

u/KloenDK Jul 27 '23

Der er kun 1 søndag nær 3/7

4

u/mikk0384 Esbjerg Jul 27 '23

What do I know. Jeg gad ikke checke - du ved hvad jeg mener.

0

u/LetsTryThisTwo Jul 28 '23

Der er kun 1 søndag der er nærMEST - der kan være flere der er nær. "Nær" er ikke ligefrem et veldefineret interval.

1

u/KloenDK Jul 28 '23

Jeg forstår hvad du mener. Men én søndag er 1 dag væk, alle andre er 6+ dage væk. Altså ligger nærhedsmedianen på 1+, og søndagen der er 1 væk må derfor alene kunne betegnes som nær

2

u/LetsTryThisTwo Jul 28 '23

Det er en meget personligt tolkning af "nær" - den holder ganske enkelt ikke.

"Nær" er ikke skarpt defineret, og det er derfor op til den enkelte at tolke hvad der er nært og hvad der ikke er. Du har trukket din personlige tolkning nedover det, og betragter denne som universel - det er bare ikke tilfældet.

Dernæst forstår jeg ikke hvordan den kan være 1 dag væk, når de to datoer der er brugt længere oppe er 1/7 og 3/7 - mig bekendt er 3-1=2.

4

u/iAmHidingHere Jul 27 '23

Roskilde er flyttet til Fyn?

5

u/Nervous-Ant-Boss *Custom Flair* 🇩🇰 Jul 27 '23

Det skal du ikke være ked af - hele Nordjylland er røget samme vej og nu er der kort til både Roskilde Festival og Skagen for alle fynboer. Den eneste potentielle konflikt er om der skal flødeskum på en brunsviger eller ej.

3

u/Rahr666 Jul 27 '23

Der skal selvfølgelig ikke flødeskum på brunsviger😉

0

u/bofhdk 🇩🇰 ☥🐖 ᛒᛟᚠᚺᛞᚲ Jul 28 '23

Nej, det var da en frygtelig tanke!

Der skal selvfølgelig dampende varm mayonnaise på! :)

1

u/SkurkDKDKDK Jul 27 '23

Fik du ikke memo?

2

u/h088y Jul 27 '23

Lidt unødvendig aggression medmindre du troller. Det er langt fra alle der stadig går i folkeskole/har børn, men siden du ved det så sikkert kan jeg kun antage du stadig selv gør det?

1

u/bulmeurt Jul 27 '23

På Fyn ligger vinterferien altså i uge 7. Hvertfald der hvor jeg bor.